"OG HVAD SKER DER NU...?"

 
DANIEL BOHR, sceneinstruktør, producent,kulturarbejder, tidl. teaterchef, operachef og festspildirektør, fortæller frit om teater, drømme, og virkelighed. 

Et inspirerende og dybt personligt program. En oplevelsesrig rejse gennem et langt kunstnerliv, fra Sydamerika til Europa og Skandinavien. En livsbekræftende fortælling om kunstnermennesket i søgen efter fred og frihed. En beretning om liv og arbejde under andre himmelstrøg, i frie lande og i lande under diktatur, om længslen efter frihed og fred, om kampen for at overleve i demokratiet, om tro og om håb… Om at integrere sig i et nyt samfund, om arbejdet med skuespil, opera, musical, film, radio og TV, om oplevelserne på de store scener i Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Spanien,  Belgien, England og Amerika, om møderne og samarbejdet med de store stjerner i Danmark og i udlandet, om venskaberne, og om glemslen…

Daniel Bohr har oplevet meget i sit liv, mange forskellige steder, mange forskellige mennesker, og mange forskellige kulturer. Der har været mange opture, og mange nedture. På én eller anden måde har han altid kunnet rejse sig op igen, og komme videre. I hans fortællinger og optræden er der derfor altid en optimistisk tone og en inspirerende måde at se fremad på med udgangspunkt i den fortid, han har gennemlevet.
 
I de senere år har Daniel Bohr oplevet det voldsomme pres og den store velsignelse, det er at være pårørende til en dødssyg elsket livspartner...
Efter næsten 40 års samliv med skuespilleren, dramatikeren -og producenten Christian Lange, var Daniel lige ved at miste ham til en langvarig og ubarmhjertig sygdom.
Hverken håb, tro, eller kærlighed mistede de dog, og at byde Christian tilbage til et nyt liv, takket været en vellykket hjertetransplantation, har givet Daniel Bohr et forandret og inspirerende nyt livssyn, med en vedvarende og taknemmelig optimisme...

PRESSEN SKREV: ”Daniel Bohr er en ærlig og livlig fortæller, som gennem sin lange karriere har holdt utallige foredrag på mange forskellige sprog. Hans causerier er altid krydret med en god portion humor, og mangler hverken ironi eller bittersød smerte. Det faglige, det saglige, det nostalgiske og det underholdende går hånd i hånd, når han står over for et publikum og fortæller. Han tager os med på en oplevelsesrig rejse gennem et langt kunstnerliv, hvor han tager udgangspunkt i sine egne personlige oplevelser. 
Vi standser undervejs ved nogle af de steder, lande, samfund
og mennesker, som har mærket hans lange og rige liv i 
kulturens og underholdningens tjeneste.
Oplæsning af lyrik fremkommer ofte undervejs, 
og tilhørerne overraskes til stadighed ved at genkende 
diverse personligheder i hans skildringer. 
Daniel Bohrs publikum bliver som regel stærkt engageret 
i et møde med en anderledes verden…” 

Information og booking:
danielbohr.com@gmail.com
+45 42131807